Tre fif til en god turbeskrivelse

Væk børnefamiliers lyst og nysgerrighed med tre simple fif!
1. Giv en tydelig beskrivelse af oplevelsen
Fortæl, hvad familierne kan glæde sig til.
Beskriv turens aktiviteter.
Skal vi på jagt efter småkravl, lede efter dyrespor, eller lave mad over bål?
Gør det konkret, så deltagerne kan forestille sig oplevelsen.
2. Giv de praktiske oplysninger
Hjælp familierne med at være godt forberedte.
Skal de tage madpakke med? Kan klapvognen komme med? Skal børnene have gummistøvler eller tøj på, der må blive beskidt?
Skriv det tydeligt, så ingen er i tvivl.
3. Hold tonen let og indbydende
Skriv som du ville forklare det til en ven.
Undgå svære ord og lange sætninger, og husk at bruge et positivt og inviterende sprog.
Målet er at få familierne til at tænke: "Det her lyder hyggeligt - vi skal med!"