Danmarks Jægerforbund, Rønde
Bliv Naturguide på Tid til Turs Grunduddannelse - og bliv klædt på til at give skønne naturminder til børn og deres voksne
- Tilmeldingsfrist
- 20. maj 2025
- Afmeldingsfrist
- 20. maj 2025
- Deltagere
- 20
- Undervisere
- Kursusleder Franz Holmberg, Naturvejleder og Peter Baloo Laurents, Naturvejleder
- Kontakt
- 61188393 eller [email protected]
Online introduktion
26. maj 2025 kl. 19.00 - 20.00
Du får tilsendt et link til TEAMS inden mødet
Modul 1
1. jun. 2025 kl. 10.00 - 16.00
Danmarks Jægerforbund, Bålhytten, Molsvej 34, 8410 Rønde
Modul 2
6. jul. 2025 kl. 10.00 - 16.00
Danmarks Jægerforbund, Bålhytten, Molsvej 34, 8410 Rønde
- Pris
- Kurset er gratis og der vil være fuld forplejning. Du skal selv betale for øvrige omkostninger forbundet med kurset som transport og evt. overnatning. Hvis du bliver forhindret i at deltage, så sørg for at melde afbud inden tidsfristen. Ved for sent afbud eller udeblivelse, så skal du betale 250 kroner for forplejning.
- Vores forventninger til dig
- Når du deltager i vores uddannelse, skal du holde to ture som en del af Grunduddannelsen og én tur efter at have deltaget på et Inspirationskursus. Hvis du gerne vil deltage i flere kurser, så sørg for at afholde dine ture imellem, så du får erfaring med din formidling.
Grunduddannelsen
Se det spændende program for Grunduddannelsen
Online introduktion
Du får mulighed for at hilse på de andre kursister og underviserne. Du får en introduktion til, hvad du kan forvente af kurset. Inden mødet vil du modtage en mail med link til TEAMS.
Modul 1
På dette modul udvikler du en dybere forståelse af, hvordan forskellige natursyn påvirker formidling, samtidig med at du opnår praktiske færdigheder inden for planlægning, præsentation og kommunikation.
Du får en solid kombination af teori, praksis og refleksion, som styrker dine evner som naturformidler til børn og deres voksne.
Det lærer du som deltager:
- Forståelse af natursyn: Du bliver introduceret til forskellige perspektiver på naturen, såsom det antropocentriske og det økocentriske natursyn, og du lærer at omsætte disse til en formidlingskontekst.
- Formidlerrollen i praksis: Du får tips og tricks til at stå frem som formidler, fastholde opmærksomhed og præsentere dig selv og dit natursyn effektivt.
- Planlægning af naturaktiviteter: Du lærer at udvikle en naturformidlende aktivitetsdag for børnefamilier, fra idé og logistik til praktisk gennemførelse.
- Refleksion og samarbejde: I arbejder i mindre grupper for at drøfte udfordringer og løsninger i naturformidling. Du får indsigt hvordan triader som refleksionsmetode kan bruges til udvikling.
Dette modul klæder dig på til at planlægge, formidle og evaluere naturaktiviteter på en professionel og engagerende måde, samtidig med at du udvikler din egen formidleridentitet.
Opgave du får mellem modulerne:
Mellem modul 1 og modul 2 skal du planlægge og gennemføre en tur for børnefamilier. På modul 1 arbejder vi med de overordnede rammer for turen, så du får et godt afsæt til at gennemføre din første tur. På modul 2 får du mulighed for at bygge videre på dine gode erfaringer og oplevelser.
Modul 2
Dette modul er designet til at styrke dine evner som naturformidler endnu mere. Du får praktiske værktøjer til at engagere og inspirere børnefamilierne, og du får mulighed for at reflektere over dine egne formidlingserfaringer.
Det lærer du som deltager:
Refleksion og læring fra praksis: Få indsigt i, hvad der fungerer i naturformidling, og hvordan du kan optimere din tilgang baseret på egne og andres erfaringer.
- Hands-on formidlingsmetoder: Lær gennem valgfri workshops, f.eks. sporjagt, snitteværksted eller formidling af liv på det lave vand.
- Mad over bål: Bliv introduceret til formidling af fødevarehygiejne og etik i vildthåndtering, samtidig med at du lærer at tilberede mad i naturen.
- Praktiske formidlingsteknikker: Opdag kreative måder at engagere forskellige målgrupper gennem leg og aktivitet.
- Fremtid som naturguide: Få overblik over dine muligheder for videre uddannelse, netværk og ressourcer, der kan støtte dig i din rolle som naturguide.
Dette modul kombinerer teori, praksis og netværksopbygning, så du går derfra med konkrete værktøjer og fornyet inspiration!
Uddannelsesbevis
Når du har gennemført kursets moduler, samt gennemført planlægning og afholdelse af din første tur, modtager du et bevis på gennemført uddannelse.
Godt at vide om Grunduddannelsen og Inspirationskurser
Hvem kan deltage på uddannelsen?
Hvor mange ture skal jeg planlægge når jeg er blevet Naturguide?
Når du deltager i vores uddannelse, forpligter du dig til at afholde en tur efter hvert kursus. Som en del af Grunduddannelsen skal du desuden planlægge og afholde en tur under selve uddannelsen.
Hvis du har lyst, må du selvfølgelig holde mange flere ture. Når du deltager i flere kurser, så sørg for at afholde dine ture ind imellem, så du får erfaring med din formidling.
Sørg også for at dine ture kommer ind på www.tidtiltur.dk, så vi sammen skaber en platform, hvor børnefamilierne går hen for at finde deres næste tur ud i naturen.
Hvad koster det at tage uddannelsen som Naturguide?
Både uddannelsen og kurserne er helt gratis. Det inkluderer også forplejning og kursusmaterialer. Du skal til gengæld selv stå for transport og eventuel overnatning, skulle det være nødvendigt.
Det er heller ikke et krav at være medlem af nogen af de organisationer, der står bag, for at kunne deltage på kurserne.
Gå til tilmelding