KURSET ER FULDT BOOKET

Ro i Naturen for familier er fuldt booket. Du kan sende en mail til [email protected] og komme på venteliste. På dette kursus får du inspiration til at tage børnefamilier med ud i naturen og koble af fra hverdagens travlhed, med henblik på at skabe ro, væren og fællesskab. I løbet af kurset får du en kort introduktion til, hvad naturen kan i forhold til fysisk og mental sundhed og vi arbejder i praksis med en række øvelser samt aktiviteter i naturen.

Tilmeldingsfrist
23. aug. 2025
Afmeldingsfrist
23. aug. 2025
Deltagere
16
Undervisere
Naturvejleder og naturterapeut Rikke Laustsen og naturvejleder og naturterapeut Hother Hennings

Tid og sted

6. sep. 2025 kl. 10.00 - 16.00

Danmarks Jægerforbund, Molsvej 34, 8410 Rønde

Pris
Kurset er gratis, og der vil være forplejning. Du skal selv betale for øvrige omkostninger forbundet med kurset som transport og evt. overnatning. Hvis du bliver forhindret i at deltage, så sørg for at melde afbud inden tidsfristen. Ved for sent afbud eller udeblivelse, så skal du betale 250 kroner.
Vores forventninger til dig
Når du deltager i vores uddannelse, skal du holde to ture som en del af Grunduddannelsen og én tur efter at have deltaget på et Inspirationskursus. Hvis du gerne vil deltage i flere kurser, så sørg for at afholde dine ture imellem, så du får erfaring med din formidling.

Kursusbeskrivelse

Vi arbejder særligt med fokus på øvelser, der kan stimulere sanserne, skabe ro og langsommelighed samt aktivere forældre/barn samarbejdet gennem krop og kreativitet. Indholdet af dagen er specifikt tilrettelagt med henblik på børn og børnefamilier.

 

Program for kurset:

  • Velkomst og morgenkaffe/the
  • Introduktion til naturterapi og mindfulness i naturen – hvad er det naturen kan og gør for vores fysiske og mentale helbred?
  • Øvelser med fokus på mindfulness, ro og væren i naturen for børn/familier
  • Frokost
  • Sansebaserede, kropslige og kreative øvelser i naturen for børn/familier
  • Afrunding og evaluering
  • Tak for i dag

 

Forplejning:

Baseres på kaffe/the og morgenbrød, sandwich til frokost og kaffe/the til eftermiddag.

 

Hvad får du med hjem fra kurset?

  • Inspiration til at planlægge din næste tur med fokus på kursets tema.
  • Viden om, hvordan du skaber de bedste rammer for en god turoplevelse.
  • Praktiske værktøjer til naturformidling i børnehøjde.

Gå til tilmelding

Se flere Inspirationskurser

Bliv opdateret om vores Naturguide-uddannelse

Vi sender nyhedsbreve, når der er nye kurser, inspiration og andre spændende nyheder om Tid til Tur.