Ro i naturen for familier

På dette kursus får du inspiration til at tage børnefamilier med ud i naturen og koble af fra hverdagens travlhed, med henblik på at skabe ro, væren og fællesskab. I løbet af kurset får du en kort introduktion til hvad naturen kan i forhold til fysisk og mental sundhed og vi arbejder i praksis med en række øvelser og aktiviteter i naturen. 

Tilmeldingsfrist
20. apr. 2025
Afmeldingsfrist
20. apr. 2025
Deltagere
16
Undervisere
Naturvejleder og naturterapeut Rikke Laustsen og Naturvejleder og naturterapeut Hother Hennings

Tid og sted

3. maj 2025 kl. 10.00 - 16.00

Danmarks Jægerforbund, Molsvej 34, 8410 Rønde i Bålhytten

Pris
Kurset er gratis og der vil være fuld forplejning. Du skal selv betale for øvrige omkostninger forbundet med kurset som transport og evt. overnatning. Hvis du bliver forhindret i at deltage, så sørg for at melde afbud inden tidsfristen. Ved for sent afbud eller udeblivelse, så skal du betale 250 kroner for forplejning.
Vores forventninger til dig
Når du har deltaget i vores uddannelse, skal du inden for det første år som minimum afholde to ture efter Grunduddannelsen og én tur efter et Inspirationskursus. Hvis du gerne vil deltage i flere kurser, så sørg for at afholde dine ture imellem, så du får erfaring med din formidling.

Kursusbeskrivelse

På dette kursus får du inspiration til at tage børnefamilier med ud i naturen og koble af fra hverdagens travlhed, med henblik på at skabe ro, væren og fællesskab.

I løbet af kurset får du en kort introduktion til hvad naturen kan i forhold til fysisk og mental sundhed, og vi arbejder i praksis med en række øvelser og aktiviteter i naturen.

Vi arbejder særligt med fokus på øvelser der kan stimulere sanserne, skabe ro og langsommelighed og aktivere forældre/barn samarbejdet gennem krop og kreativitet. Indholdet af dagen er specifikt tilrettelagt med henblik på børn og børnefamilier.

 Program

10.00 Velkomst og morgenkaffe/the
10.30 Introduktion til naturterapi og mindfulness i naturen – hvad er det naturen kan og gør for vores fysiske og mentale helbred?
11.00 Øvelser med fokus på mindfulness, ro og væren i naturen for børn/familier
12.30 Frokost
13.30 Sansebaserede, kropslige og kreative øvelser i naturen for børn/familier
15.45 Afrunding og evaluering
16.00 Tak for i dag

Pris: Formidlere og naturguider der er registeret i tid til tur kan deltage gratis i kurset. Ved udeblivelse betales 250 kr. for forplejning.

Forplejning: Baseres på kaffe/the og morgenbrød, sandwich til frokost og kaffe/the til eftermiddag.

Gå til tilmelding