Slip fantasien løs

Kan du huske da du selv var barn? Boede der trolde i din skov? Det er vi HELT SIKRE på, at der gør i "vores" skov. Så vi vil gerne invitere jer til at komme og opdage dem, sammen med os og jeres børn.

Tid og sted

I morgen kl. 09.30 - 11.30

Mindelundsvej 47, 5240 Odense NØ

Her mødes vi

Vi mødes ved shelterpladsen Mindelunden (Kør forbi kirken og 200 meter ned ad markvejen).

Deltagere
50
Naturguide
Lisbeth Pedersen
Forening
Tid til Tur
Børn skal ledsages af en voksen
Børn under 15 år skal have en voksen med for at kunne deltage på turen

Det skal vi lave på turen

Sammen vil vi bygge en sjov og hyggelig fantasiby til troldene af alle de materialer vi finder i skoven. Vi mødes og går i samlet flok ind i skoven og finder materialer til at bygge med. Se med fantasi og barneøjne, alle de muligheder der er i en pind, mosset, bladene, koglerne, sten, bark og meget mere. Kun fantasien sætter grænser for, hvad der findes i en troldeby. Arrangementet er tilegnet 0-3-årige med følge af deres forældre, bedsteforældre og , hvem der ellers har lyst til en hyggelig dag i skoven, men alle børn, der har lyst, er selvfølgelig meget velkomne! Kom og lad os få to skønne og sjove timer i skoven sammen. Vi glæder os til at se rigtig mange. Troldehilsen fra Bente, Britta og Lisbeth

Tilmelding via SMS

Skriv en SMS til naturguiden 60733315