Troldefortællinger i Børup Sande

Kender du til troldene på Børup Sande? De er sjove og venlige, og du finder dem lige så snart, du bruger din fantasi! Tag din familie med ud at lege og gå med på opdagelse i skovbunden. Der bliver også tid til bålhygge og varme boller.

Tid og sted

Udløbet - undefined

Brandsøvej 31A, 7000 Fredericia

Her mødes vi

Vi mødes på P-pladsen på Brandsøvej, ved toppen af bakken.

Deltagere
30
Naturguide
Marianne Norup
Forening
Danmarks Naturfredningsforening
Børn skal ledsages af en voksen
Børn under 15 år skal have en voksen med for at kunne deltage på turen

Det skal vi lave på turen

Turen starter allerede ved P-pladsen, og mens vi bevæger os ind i skoven, kigger vi efter tegn på, at troldene er vågnet. Efter deres vintersøvn vågner de op, når der er forår i luften. Så lad os se, om vi kan få øje på foråret? Nu er de jo ikke sådan at kalde frem, troldene, så i stedet kan vi øve os på at bygge trolde selv og fortælle historier om dem. Og så leger vi de vildeste troldelege i skoven, både børn og voksne. Der er saftevand, kaffe og the og vi luner lækre troldeboller på bålet, som passes af Erik, der altid har en lystfiskerhistorie i ærmet. Og han lytter gerne til alle de troldefortællinger, I kan finde på. Turen har til formål at nære din lyst til at gå på opdagelse og tilsætte lidt fantasi til det, du ser i naturen. Der bliver også tid til at se på krible-krable, snakke og dele tips og tricks til gode ture med familien ud i naturen.

Tilmelding via SMS

Skriv en SMS til naturguiden 50480944

Få besked når det er tid til tur nær dig

Du hører fra os, når vi har sjove naturoplevelser for hele familien i nærheden af dig.

Guidede ture

Se alle guidede ture