Få besked når det er tid til tur nær dig
Du hører fra os, når vi har sjove naturoplevelser for hele familien i nærheden af dig.
Kom og prøv de mange gode oplevelser ved fiskevandet
I forbindelse med Lystfiskeriets Dag 2025 afholder Sønderjysk Sportsfiskerforening en hyggelig fiskedag ved Dyringkær Put and Take – ganske gratis. På dagen er der mulighed for at prøve at fiske, der vil stå en erfaren lystfisker parat til at hjælpe dig med at komme i gang. Medbring fiskestang – har du ingen så ring – vi vil så prøve om vi kan skaffe en låne fiskestang. Arrangementet afholdes ved i Dyringkær put and Take, Haderslevvej 152, 6100 Haderslev (følg skiltene), hvor det er muligt at fiske efter regnbue, gedde, aborre, skalle, brasen, karpe og ål. Mød op mellem kl. 9.00 til kl. 13.00 og få en spændende dag og fang mange gode oplevelser. NYT: BIND EN FLUE VED SØEN På dagen har du mulighed for at binde en flue særlig velegnet til put and take-fiskeri. Du binder din egen flue i de farver, som netop du tror på. Vi stiller fluebindingsgrej og materialer til rådighed, og vi står klar med kyndig vejledning, hvis du aldrig har prøvet at binde en flue eller er nybegynder. Og når fluen skal prøves af i ørredsøen, hjælper vi gerne med et set up, så din flue kan fiskes på en spinnestang. Det er en særlig oplevelse at fange en fisk, men det er en helt særlig oplevelse, at fange fisken på hjemmelavet grej! Fluebinding foregår i klubhuset ved søen. Lystfiskeri er hygge og gode snakke med ligesindede. Dertil kræves kaffe. Vi serverer derfor klassisk cowboy-kaffe brygget over bål. Kaffen serveres naturligvis ved søens bålsted. Alle er velkomne på Lystfiskeriets Dag, og gode oplevelser fylder mest, hvis du deler dem med andre. Så tag du bare din bedste ven, mor, far, bedstemor eller bedstefar med – her kan alle være med.
Hvis man vil deltage i konkurrencen, skal man købe deltagerbevis i Go-Fishing eller Odense Jagt og Fritid.
Du hører fra os, når vi har sjove naturoplevelser for hele familien i nærheden af dig.