Tilmeld dig vores turmail
Du får en mail, når vi har ture til dig og familien i nærheden af jer.
En hyggelig eftermiddag i Glamsbjerghaven. Hvor vi laver eftermiddagssnack over bål. Undervisning i børneyoga og mulighed for at lede efter dyr som bor i jorden (helt uden skovle). Kræver tilmelding, pris 10 kr. per familie.
Afholdt
Poul Mose Parken 127, 5620 Glamsbjerg
Vi mødes i Glamsbjergs lille oase Glamsbjerg haven. Det er en lille park med en sø som ligger bagved kirken. Hvis I ikke går eller cykler, kan bilen parkeres ved sognehuset Poul Mose Parken 500 eller på kirkens p-plads ved Nørregade 38.
Vi mødes i Glamsbjergs lille oase til en eftermiddag med bevægelse, leg og hygge. Vi starter kl. 15.30 med at tage på et børneyoga-eventyr. Her er både børn og forældre/bedsteforældre velkomne til at deltage. Derefter vil der være mulighed for at lave snobrød over bål (vi sørger for brænde, snobrødsdej og pinde). Senere skal vi se om vi kan finde regnorme ved at danse "mågedans" og undersøge naturens skraldemænd. I Glamsbjerghaven vil der være mulighed for at udforske havens stier, planter og træer. Ride en tur på flodhesten eller undersøge om der er dyr i søen. Hvis I har lyst til at medbringe aftensmad kan den nydes i det fri, ved havens bordebænkesæt. Ellers slutter eftermiddagen kl. 17.00 hvor vi siger tak for i dag. Eftermiddagen henvender sig til børnefamilier med børn i alderen 2-8 år (søskende i andre aldre er selvfølgelig også velkomne). Det kræver tilmelding at deltage senest mandag d. 8/9. Send SMS til Katrine tlf. 51899073 og skriv hvor mange børn og voksne I kommer. Jeg glæder mig til at se jer! Husk tøj som passer til vejret med god bevægelsesmuligheder :)
Tilmelding via SMS
Skriv en SMS til naturguiden 51899073
Du får en mail, når vi har ture til dig og familien i nærheden af jer.