Tilmeld dig vores turmail
Du får en mail, når vi har ture til dig og familien i nærheden af jer.
Skovtrolden Theo har mistet sin magiske mønt – og alle sine sanser. Kom og hjælp ham . En tur for børn 5 - 10 år sammen med deres forældre. Søskende er også velkomne.
tirsdag kl. 16.00 - 17.30
Marienlundsvej 10, 8240 Risskov
Vandrerhjemmet Danhostel Aarhus, Marienlundsvej 10, Risskov. Ved tilmelding: Skriv mobilnummer og antal personer i familien. Frist for tilmelding: Søndag den 17. maj, kl. 20.00.
Skovtrolden Theo har sovet længe i sit hemmelige vinterhi. Nu er han vågnet op til foråret og den smukke grønne skov. Men noget er galt. Theo har mistet sin magiske mønt – og alle sine sanser. Han kan hverken dufte skoven, smage foråret eller se alle de smukke farver omkring sig. Derfor har han brug for hjælp fra nogle modige børn og deres voksne. Theo er en sky skovtrold, så vi går musestille fra vandrerhjemmets parkeringsplads hen til den lille sø, hvor Theo plejer at bo om sommeren. Måske er vi heldige at finde spor efter ham – og måske får nogen endda øje på ham? Ved søen får hver familie en lille skattejagt: Naturbingo. I skal ud og finde særlige ting i naturen, som kan hjælpe Theo med at få sine sanser tilbage. Bagefter samles vi igen ved søen. Her kigger vi på, hvad I har fundet, og sammen finder vi et godt sted at lægge 'gaverne' til Trolden Theo. Vi afrunder med en hyggelig pause. Tag selv noget at drikke og gerne en lille snack med samt noget med at sidde på. Når natten falder på, dukker Theo nok frem og opdager hjælpen fra jer. Han bliver glad for nu kan han gå i gang med at bygge sin sommerhule. Måske kan I finde den, næste gang I besøger skoven:-) Værter på turen er Emily Temple og Anna Glavind
Tilmelding via mail
Tryk for at sende en mail
Du får en mail, når vi har ture til dig og familien i nærheden af jer.