Bestøvningens tryllestave

Tag med på en magisk tur i naturen! Vi samler naturmaterialer og bygger vores egne tryllestave til et af naturens vigtigste små mirakler: bestøvning. Undervejs undersøger vi, hvordan pollen kommer fra blomst til blomst.

Tid og sted

12. okt. 2026 kl. 10.00 - 13.00

Vallekildevej 103, 4534 Hørve

Her mødes vi

Vi mødes ved parkeringsplads ved Vallekilde-Hørve friskole

Deltagere
12
Naturguide
Mari Keto
Forening
Danmarks Naturfredningsforening
Børn skal ledsages af en voksen
Børn under 15 år skal have en voksen med for at kunne deltage på turen

Det skal vi lave på turen

Kan man bygge en tryllestav, der kan hjælpe en blomst med at blive bestøvet? Vi starter med en lille tur i området, hvor vi går på opdagelse efter grene, frøstande, blade, fjer og andre spændende naturmaterialer. Undervejs undersøger vi materialerne: Hvad er blødt, ru, let, bøjeligt eller godt til at samle noget op med? Tilbage ved shelterpladsen bruger vi vores fund til at bygge magiske bestøvningstryllestave. Måske skal din tryllestav være blød og lodden, kunne bevæge sig i vinden eller have en helt særlig måde at samle og flytte pollen på. Mens vi bygger, bliver vi klogere på bestøvning – et af naturens mest forunderlige og vigtige fænomener. Hvem flytter pollen i naturen, hvorfor er det så vigtigt, og hvordan ville vi selv løse opgaven? Turen er først og fremmest en hyggelig og kreativ naturoplevelse for børn og deres voksne. Man behøver ikke vide noget om bestøvning på forhånd – nysgerrighed er rigeligt. Tag madpakke og drikkevand med samt tøj og fodtøj efter vejret. Vi er udenfor under hele arrangementet. Der vil være varm kakao til børnene og kaffe til de voksne.

Tilmelding via SMS

Skriv en SMS til naturguiden 22707173

Tilmeld dig vores turmail

Du får en mail, når vi har ture til dig og familien i nærheden af jer.

Find en tur og kom med

Se alle ture